Marsvinjægere ved Teglgård med et stort øresvin og et marsvin i forgrunden.
Fotograf Ludvig Sick 1870.
I Wisbechs illustrerede Almanak 1878 skriver redaktør af Middelfart Avis, Claudius Madsen følgende om, hvordan marsvinjagten foregik. Claudius Madsen havde på det tidspunkt virket en del år i Middelfart og havde derigennem ikke kunnet undgå at lære marsvinjægerne nærmere at kende.
Jagten foregår i Gamborg Fjord fra 11. november til 1. februar eller lidt længere, når vejrforholdene tillader det.
Hele året, men dog især om for- og efterår trække marsvin i større og mindre flokke fra Østersøen til Kattegattet og Vesterhavet (og omvendt), dels gennem Øresund, dels gennem Storebælt og Lillebælt. De tumle sig på ejendommelig måde, ofte helt i overfladen af vandet og kaldes derfor hyppigt ”tumlere” (I Norge ”Esser”, fordi deres krop under bevægelsen antager form af et liggende S).
Når de, som gå gennem Lillebælt enten syd- eller nordefter, komme ind mellem Stenderup og Fønsskov eller mellem Stebderup og Fænø, blive de opdagede af besætningerne på bådene Hvidsten eller Midtholdt (se kortet). En mand af disse bådes besætninger giver da tegn ved at stå op på agterpligten, og kort efter begynder jagte. Med gunstig vind (vestlig) sættes sejl til, ellers bruges årerne; under denne første forfølgelse gælder det om at drive flokken ind i gabet mellem Fænø og Fønsskov, – detter sker ved at en mand af hver båds besætning stiller sig i agterstavnen og står i vandet med en lang ung risbøg (”Smække”); herved lader det overordentlig lydhøre dyr (dets øreåbning er ikke meget større end et nåleøje) sig ”drive” af sine forfølgere. Besætningerne på bådene Tyver og Bækken blive snart deltagere i jagten ved ligeledes at forfølge og smække i vandet indtil hele ”driften” er kommen ind i Gamborg Ford, hvor den ”afleveres” til og modtages af Sønderkøje, som ved tegn (raske slag agter ud) melder, hvor mange svin, der antages at være. Når flokken er kommen ind i Gamborg Fjord, gå de forannævnte både tilbage til deres poster. På billedet vises dette øjeblik; flokken er kommen ind i fjorden og er ”afleveret” til den første af fjordbådene under Fønsskov. – Vil flokken ikke lystre eller gør den det kun nødig ved at vise mere tilbøjelighed til at fortsætte vandringen gennem det dybe Fænøsund, så er der sørget for at stoppe den i farten ved at smækken sættes i bevægelse fra Oddens båd.
Som det vil ses af kortet, er der i alt 12 både, som alle undtagen Odden og Tyver have en besætning af 3 mand alle ihærdige fiskere, der drive jagten på samme måde og til de samme årstider som i ældgamle dage.
Når flokken er kommen ind i fjorden, blive efterhånden de øvrige fjordbåde (se kortet) deltagere i jagten; de løbe en for en ud fra deres stationer og sejle så rask som mulig, under stadig smækken, og denne klapjagt på havet vedbliver, indtil det ved alle fjordbådenes forenede anstrengelser er lykkedes at få hele driften ind i den samlle snævring (Ellebæk) mellem Svinø og Gamborg land, som på kortet er betegnet ”fangststed”.