I Middelfart ved Lillebælt findes historien om den enestående marsvinjagt, der kan minde noget om grindefangsten på Færøerne. Man har her jaget marsvin helt tilbage i middelalderen. Jægerne var organiseret i et laug, men vi kender ikke tidspunktet for oprettelsen af dette.
Vi kender imidlertid vedtægterne for det kongeligt privilegerede marsvinsjægerlaug fra en nedskrevet skrå (vedtægt) fra 1593. Lauget bestod af 30 mand fra Middelfart, hvor de til dagligt virkede som fiskere, sømænd og færgekarle. Jagtsæsonen gik fra Mortensdag, 11. november til Kyndelmisse, 2. februar.
Laugets skrå bestemte nøje, hvilke pligter medlemmerne havde og hvilke redskaber, de skulle stille til rådighed. Der skulle være 10 både med tre mand i hver. Der vankede bøder, hvis man ikke efterlevede reglerne. Det var som regel øl, man måtte bøde med, når man samledes til laugshus (stævne). Der var også klare regler for jægernes opførsel. Man måtte fx. ikke spilde øl på jorden eller bande imod Guds hellige navn. Og bøder vankede der også, hvis man talte ilde om sine laugsbrødre og slagsmål var også forbudt.
Marsvinjægerlaugets lade (skrin) benyttedes til at opbevare protokollen og vigtige dokumenter. Den stod foran oldermanden på bordet, når der var laugshus.
Laugets skrå kendes i en afskrift fra 1593. Den gengives her efter Åge Petersen: ”Marsvin og marsvinsjægere” med tilføjelser fra 1645 og 1693.