Marsvin med unge.
Marsvinet er en hval, fordi det er et vandlevende pattedyr med strømlinet krop: halen er udviklet til en vandret, stillet finne (fremdrift), forlemmerne er ændret til stive luffer (styring), baglemmer mangler, ingen ydre øren og ingen pels. Marsvinet hører til tandhvalernes gruppe (har tænder, ikke barder) og til marsvinfamilien, fordi over– og underkæberne ikke danner et ydre næb, som hos delfinfamilien.
På land er marsvinet sort / hvid at se på, men i vand er det gråt, fordi det er mørkt på oversiden, hvor lyset vil gøre det lyst, og lyst på undersiden, hvor skyggen vil gøre det mørkt. Det gør det svært for f.eks. spækhuggere at opdage marsvin i uklart vand.
Parringstid: Efter fødslen (juni – august).
Unger pr. år: Een i ca. 10 år fra hunnernes tredje leveår.
Fødselsvægt og længde: Ca. 5 kg og 75 cm.
Slutvægt og længde: Ca. 60 – 70 kg og 180 cm.
Alder: ukendt, men mindst 25 år.
Adfærd
Marsvin lever hele deres liv i vandet, og det meste af tiden er de neddykkede. Det gør, at man ikke kender meget til deres adfærd i naturen, men en del af den kendes fra marsvin i bassiner. Parringsadfærden er kendt. Hannen opsøger hunnen og opildner hende ved at gnide sin krop mod hendes krop og endelig foretager en indre parring. Oftest jager marsvin alene efter fisk, men det er i de seneste år observeret, at en gruppe marsvin kan gå sammen om at presse en stime fisk sammen mod overfladen og derefter æde af stimen. Ofte blander måger, skarver og sæler sig i et sådan stort ”ædegilde”. Marsvinet ses oftest alene, men kan lejlighedsvis danne større flokke.
Ekkolokalisering
Som andre tandhvaler benytter marsvinet sig af egne lyde til at lokalisere byttedyrene, som er fisk og blæksprutter. Marsvinet udsender lyde i en smal, fremadrettet stråle og orienterer sig efter de ekkoer, som kommer tilbage fra byttet. Det gør dem i stand til at jage i mørke – på dybt vand og om natten – og i uklart vand. På den måde er de i stand til at fange fisk nok til at dække kaloriebehovet, som svarer til, at de skal æde ca. 10 % af deres egen kropsvægt. De anvender en tonehøjde på 125.000 svingninger per sekund (Hz), og lydstyrken er blandt de kraftigste i dyreriget.. Den høje tone gør det let for marsvinet at opfange ekkoer, da ingen andre slags dyr i havet udsender så høje toner. Lydene anvendes også til kommunikation og til at undgå forhindringer. Deres lydrepertoire er simpelt. De kan kun frembringe klik, der hver varer en tusindedel sekund, men de kan selv bestemme, hvor mange klik der skal fyres af pr. sekund og lydens styrke.
Forekommer kystnært i det nordlige Stillehav og i det nordlige Atlanterhav. I indre danske farvande er marsvin almindelig om sommeren, og ved tællingen i 2005 var der ca.15.000 individer. Det er en halvering af bestanden i forhold til tællingen i 1994. Man har påvist tre grupper af marsvin, som tilsyneladende ikke blander sig genetisk. Østersø-gruppen er den mindste og er nok på vej til at uddø. Måske var det denne gruppe af marsvin, som Middelfarts marsvinejægere jagede på. Den anden gruppe lever i Kattegat og bælthavet og den tredje i Skagerak og Nordsøen. Der arbejdes på at skabe beskyttede områder i danske farvande.
Fredningsstatus
Marsvinet har været fredet siden 1967, men er genstand for en utilsigtet bifangst i garn - og i trawlfiskeriet. Man anslår, at der på denne måde omkommer omkring 8.000 marsvin i dansk fiskeri.
"Skagerak" under optællingen af marsvin i sommeren 2012 her i Middelfart havn.
I dag forskes der mange steder i marsvin. I Danmark udstilles levende marsvin i Fjord – og Bæltcentret i Kerteminde og til centret er knyttet et forskningslaboratorium under Syddansk Universitet. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Århus Universitet arbejder i disse år på at oprette beskyttede områder for marsvin og undersøger marsvinets påvirkning af menneskeskabt lyd i forbindelse med undersøiske sprængninger, broarbejder og oprettelse af vindmølleparker. I Holland har der i mange år været forsket i marsvin ved delfinariet i Harderwijk, og så tidligt som i 1957 hentede den hollandske zoolog Willem Dudok van Heel marsvin fra Danmark til Holland til studier af dyrenes hørelse.
Danmark var det første sted, hvor man oprettede et laboratorium til studiet af marsvin. Det var i Strib i 1962 i den gamle færgehavn, og holdet bestod foruden af den ovennævnte hollænder af en fransk elektroingeniør Albin Dziedzic og den danske zoolog Søren Hechmann Andersen. Laboratoriet blev ledet af den franske professor Rene Guy Busnel fra Laboratoire d’acoustique Animal nær Paris. I den gamle færgehavn indrettedes svømmegårde og indendørs havde man flere bassiner. Laboratoriet fungerede i Strib fra efteråret 1962 til foråret 1974, hvorefter det blev flyttet til Syddansk Universitet. Laboratoriet blev nedlagt i 1983. Blandt de mange resultater, der opnåedes, kan nævnes, at man påviste, at marsvinet bruger højfrekvente lyde til lokalisering af byttedyr og til kommunikation, man beskrev dyrets hørelse og evne til at skelne retninger til lyde, man beskrev marsvinets blodkemi og ferskvandsbalance, og man påviste den store bifangst af marsvin i dansk fiskeri.
Jonas Teilmann ombord på "Skagerak".
Springende marsvin.
På dansk har vi to dyr, som begge hedder marsvin. Det vandlevende marsvin hedder marsvin fordi det som svinet har et tykt spæklag, og fordi det lever i havet, som på latin hedder mare. Den lille pelsklædte gnaver hedder marsvin, fordi det er et tykt dyr som svinet, og fordi det er bragt til Europa over havet med søfolk. Navnet er dannet i lighed med navnet marekat, en abeart, som også er kommet oversøisk til Europa.
Det zoologiske navn for marsvinet er Phocoena phocoena. Det er fremkommet ved, at nogle i en fjern fortid har syntes, at marsvinet lignede en sæl, som på latin hedder Phoca. Den sællignende blev til Phocaena, men en bogorm har ændret navnet i det gamle skrift til Phocoena, og efter gældende regler for navngivning af dyr har man været nødt til at anvende ordet Phocoena. På engelsk hedder det harbour porpoise, hvor porpoise kommer af det latinske: porcus piscis: svinefisk. På tysk hedder det schweinswahl – svinehval, på hollandsk bruinvis, brunfisk, på svensk kaldes det for tumlar, på norsk og færøsk hedder det en nise, efter den lyd, der fremkommer, når det trækker vejret i overfladen. Franskmændene har indlånt vort navn for dyret for mange år siden og kaldet det for marsouin.
Svømmegård indrettet i et af de nedlagte færgelejer i Strib havn.
Danmark var det første sted, hvor man oprettede et laboratorium til studiet af marsvin. Det var i Strib i 1962 i den gamle færgehavn, og holdet bestod foruden af den ovennævnte hollænder af en fransk elektroingeniør Albin Dziedzic og den danske zoolog Søren Hechmann Andersen. Laboratoriet blev ledet af den franske professor Rene Guy Busnel fra Laboratoire d’acoustique Animal nær Paris. I den gamle færgehavn indrettedes svømmegårde og indendørs havde man flere bassiner. Laboratoriet fungerede i Strib fra efteråret 1962 til foråret 1974, hvorefter det blev flyttet til Syddansk Universitet. Laboratoriet blev nedlagt i 1983. Blandt de mange resultater, der opnåedes, kan nævnes, at man påviste, at marsvinet bruger højfrekvente lyde til lokalisering af byttedyr og til kommunikation, man beskrev dyrets hørelse og evne til at skelne retninger til lyde, man beskrev marsvinets blodkemi og ferskvandsbalance, og man påviste den store bifangst af marsvin i dansk fiskeri.
Opvisning med marsvin ca. 1966.