Arkæologi

Det smalle Lillebælt og dets ”blindgyder” Kolding Fjord, Gudsø Vig og Gamborg Fjord med mange vige og næs har været særligt tiltrækkende for stenalderens jægere, der tog landet i besiddelse efter at isen var smeltet og den såkaldte atlantiske tid tog over. Omkring 4000 år f. Kr. fandtes i denne del af Lillebæltområdet en række kystbopladser. 

Marinarkæologer har fra denne periode udgravet undersøiske kystbopladser – en større i Tybrind Vig og en mindre ved Ronæs Skov i Gamborg Fjord samt prøvegravninger ved Helligkilde ud for Teglgård. Disse udgravninger har tegnet et billede af jægere, der boede ved kysten udenfor urskoven, hvor de bl.a. kunne jage vildsvin, kronhjorte og rådyr, og nær vandet, hvor de kunne fiske og jage havpattedyr såsom sæler og hvaler (øresvin, delfiner og marsvin). 

Der er fundet knogler af marsvin, harpuner og lamper af keramik. Sidstnævnte er små lave og langagtige skåle, hvor man har kunnet anvende tranolie fra sæler og marsvin. De minder om de fedtstenslamper, der kendes fra eskimoisk kultur.

Det er således uomtvisteligt, at man i stenalderen i Lillebæltområdet har jaget marsvin. Man kender ikke omfanget og man ved heller ikke, hvor organiseret, den har været. Et samvirke mellem flere fangere har været sandsynligt, og måske mellem flere bopladser.

Kilde:
Søren H. Andersen: Ronæs Skov. Marinarkæologiske undersøgelser af kystboplads fra Ertebølletid. 2009.