Afflæskede marsvin ved Teglgård.
Formålet med jagten var først og fremmest at udnytte marsvinenes tykke spæklag, der blev afkogt til tran, som benyttedes til belysning. Fra ældre tid kender man skåle af sten eller ler, hvor trannen sugedes op i en væge. Senere har man smedet lamper i jern med krog til ophæng. Da byerne fra slutningen af 1700-tallet begynder at indføre gadelamper, benyttes også her tran som belysningskilde. Middelfart leverede eksempelvis tran til Odenses gadelamper indtil 1853. Og i selve Middelfart slukkedes den sidste gadetranlygte i 1887.
På en sæson kunne man fange i hundredvis og til tider mere end tusind af marsvin. Man har ikke præcise opgørelser af fangsten gennem tiden, men i 1800-tallet har man nogle sikre tal. Den største kendte fangst er sæsonen 1873-74, hvor lauget fangede 2531 dyr.
I 1827 opførtes et egentligt trankogeri i Middelfart, det kunne ose slemt og fik i folkemunde efterhånden betegnelsen ”Middelfart Gasværk”. Der kendes et enkelt årsregnskab fra 1881-82. Man havde da en samlet produktion af tran i tre kvaliteter på i alt 66.398 pund, hvilket svarer til en god fangst på over 1500 dyr.
Trankogeriet for enden af Skovgade mellem træerne, omkring 1895.
Trankogeriet omkring 1880.