De gale og afsindige har altid været en del af vores samfund. Indtil 1800-tallet blev de, der havde voldsomme sygdomsudtryk, ofte holdt indespærret hos familien eller i offentlige dårekister. I løbet af 1800-tallet begyndte læger at tro på, at behandling med hospitalsindlæggelse kunne helbrede disse patienter. Det udløste et omfattende hospitalsbyggeri i hele landet, her i blandt ”Sindssygeanstalten ved Middelfart”, der blev bygget af staten fra 1884 til 1888.   

Da hospitalet åbnede i 1888 lå det afsondret, som en lille by for sig med eget vand- og gasværk, kirke og kirkegård samt patientbygninger og personaleboliger. På de store arealer omkring hospitalet blev der anlagt køkken- og frugthaver og plantet træer og prydhaver. Beliggenheden og arkitekturen understøttede behandlingen, hvor lys, luft og naturskønne omgivelser skulle medvirke til at give sindet ro.

Postkort af hospitalet ca. 1900. Ved åbningen I 1888 var den officielle betegnelse Sindssygeanstalten ved Middelfart. I 1911 skiftede det navn til Sindssygehospitalet i Middelfart og fra 1959 til Statshospitalet i Middelfart. Fra 1976 til lukningen i 1999 var navnet Middelfart Sygehus, psykiatrisk afdeling.

Hospitalet var oprindeligt indhegnet med en bevogtet port som eneste indgang. Når man kom ind på det symmetriske anlæg lå mandssiden til højre og kvindesiden til venstre. I midten lå servicebygninger som køkken, vaskeri, maskinhus samt hovedbygningen med kirketårnet.

Hospitalet blev anlagt til at tage imod patienter fra Fyn og det sydlige Jylland. De oprindelige 400 sengepladser blev udvidet til 700 i 1896, hvor to nye patientbygninger blev opført. I 1950erne havde hospitalet op til 1200 patienter.

I 1960erne blev hospitalet søgt moderniseret ved etablering af et tunnelsystem, der forbandt bygningerne. Men hospitalet var blevet for stort og uanvendeligt i forhold til tidens behandlingstilbud. I 1999 flyttede den sidste afdeling til et nyopført afsnit ved Middelfart Sygehus, og hospitalets bygninger blev solgt. I dag hedder området Teglgårdsparken og rummer en blanding af erhverv, institutioner og private boliger.

Hospitalets port fotograferet i 1928. Den eneste adgang var gennem porten ud mod den nuværende Brovejen. Alle besøgende skulle henvende sig portneren, og ansatte måtte ringe på for at blive låst ind om aftenen. Porten blev revet ned omkring 1960.