At være med i Peberkagebyen på Middelfart Museum er et oplagt tværfagligt projekt for f.eks. historie, matematik og madkundskab, hvor sværhedsgraden justeres alt efter klassetrin.
I kan f.eks. udvælge bygninger med særlig historie i faget historie, arbejde med målestoksforhold og skabeloner i faget matematik og bage husene i faget madkundskab.
De peberkagehuse, I bager, kan indgå i Middelfart Peberkageby, der hver jul opsættes på Middelfart Museum i Algade 8, 5500 Middelfart.
Husene skal indleveres i midten af november måned, og alle indleverede huse indgår i en konkurrence, hvor gæsterne stemmer på husene ud fra de fire kategorier:
- Det mest vellignende
- Det mest julede
- Det sjoveste
- Det mest fantasifulde
Datoer for indlevering m.m. vil blive offentliggjort på hjemmesiden i løbet af oktober.
Find opskrift og standardskabelon på peberkagehus her.
I kan altid besøge Peberkagebyen i vores almindelige åbningstid, som er alle dage i åbningsperioden kl. 11-17. Ønsker I at komme tidligere, åbner vi Peberkagebyen op for børne- og ungeinstitutioner fra kl. 8 på hverdage.
Ring og bestil en tid. Kontakt os på tlf. 64 41 47 41 eller info@ middelfart-museum.dk.
Vi håber, at I vil komme og besøge Peberkagebyen - det er helt gratis!
For yderligere information kontakt:
Middelfart Museum
Algade 8, 5500 Middelfart
Tlf.: 64414741 eller pr. mail info@middelfart-museum.dk